Sider

tirsdag den 22. marts 2011

Solen skinner

Solen skinner, himlen er blå og humøret er højt! Man bliver helt overstadig af fornemmelsen af forår! Elsker denne årstid!!

onsdag den 16. marts 2011

Reality TV vs. REALITY!

...Jeg har en last! Den er pinlig! Men jeg har brede skuldre - så jeg er klar til at indrømme hvad det er. (Men jeg håber selvfølgelig at jeg måske kan lokke et par mere ud af busken - det er altid dejligt at dele byrden med et par ekstra skuldre!)

PARADISE HOTEL! Det er klasse underholdning - så langt fra min virkelighed som man næsten kan komme! For dem som ikke kender programmet kan jeg lige kort ridse handlingen op:

En flok unge mennesker er samlet på et hotel i Mexico - hver uge kommer der nye ind og et tilsvarende antal skal hjem til Danmark. Og så går ugen ellers med druk, skænderier og de ene mere tåbelige kommentar efter den anden!

Kritiske tunger kunne måske finde på at sige: Hvorfor spilde tid på det?

Svaret er enkelt! Det er dælen dylme underholdende at følge deres uintelligente diskussioner, deres vanvittige kommentarer og deres sindsyge handlinger! Men det er selvfølgelig lidt skræmmende at den rigtig målgruppe - altså de unge - synes at det der forgår er sejt!!

Så nu er det ude i cyberspace - jeg er en undercover Paradise Hotel fan!

Mange hilsner fra den Langtidslykkelige

PS: Jeg har også andre mere interessante interesser!

tirsdag den 8. marts 2011

Næsen i sky!

...Man kan da slet ikke lade være når vejret er så fantastisk! Var lige ved at sætte mig ud og spise frokost - med næsen vendt mod himlen. Måske kunne være heldig at få en fregne eller to!

Blev dog inde - da jeg ikke vil udfordre skæbnen, har trods alt døjet med forkølelse og ondt i halsen de sidste dage!

Er alene hjemme - har læst det nyeste nummer af Bolig Magasinet og vil nu igang med at male et nyt billede.

Ha' en forsat fantastisk Tirsdag :-)

søndag den 27. februar 2011

Way back when...

Jeg så Melodi Grand Prix sammen med min ældste datter! Hun er snart 7 år og nem at begejstre! Det er faktisk mange år siden jeg sidst har set et helt Melodi Grand Prix - fra ende til anden!

Men det var super hyggeligt at fortælle min søde datter om hvordan det var da mor var lille.... Om den første gang vi så de flotte kjoler i farver.... Hmmm det får mig til at lyde tusse gammel - hvilket jeg bestemt ikke synes en god årgang 1975 kan kaldes....! Men vi må nok bare have været et af de sidste hjem til at få farvefjernsyn, fordi jeg kan i hvertfald huske at det dælme var stort at se de i farver!!

Midt i en af de mange stemme pauser viste det en hyldest til Tommy Seebach og det satte bare gang i en masse minder om dengang.... Så læn dig tilbage så skal jeg føre dig sikkert gennem mine bedste Grand Prix minder - og jeg håber det vil efterlade dig med et smil på læben!

Kirsten og Søren - en klassiker! Var vild med swimming pool tricket!
(og nu da den blev genset - kan jeg da bare sige bemærk Sørens tøj)

Så var der jo Stig  - før han blev kendt...

Og sidst men ikke mindst Tommy Seeback - det kan godt være at
han kun får den omtale han gør for tiden pga. hans søn.. Men en klassiker
som denne beviser at det har han forjent!

Håber at I har fået smilet frem op læben og måske har fået lys til at dele et Melodonte - moment med mig?

Kram fra mig

onsdag den 23. februar 2011

Home sweet home!

Har lige nydt et par afslappende dage! Helt uden internet... Hvilket har været lidt belastende, man kan vel godt sige at man bliver lidt afhængig af det skidt!

Men også super godt - fordi det har betydet 100% råhygge i et sommerhus område i det kolde danske vintervejr. Gåture, lækker mad, ild i brændeovnen og ubegrænset tid!

Men nu er vi hjemme igen, hvilket jo også er dejligt!

Idag har jeg gå lige været et smut forbi byen og har købt lærreder til et par nye billeder. Tror det skal være noget med pang farver og god karma! Måske noget med noget tekst på... Hvad skal der stå? De skal hænge i gangen og er det første vores gæster ser...... Nogle ideer?

God onsdag!

torsdag den 17. februar 2011

En dag tilbage!

..Og her tænker jeg ikke sådan Nick og Jay agtigt.. Men på den gode måde! En dag tilbage før det er ferie!

En lille uge kan det blive til! Ahhhh det bliver så dejligt at sove længe, se tegnefilm med pigerne mens vi spiser popcorn. Måske gå en lang tur og lede efter lidt forårs tegn!

En vintergæk,
En sommernar,
En fugl foruden vinger,
En lille ven som har dig kær
en kærlig hilsen bringer!



onsdag den 16. februar 2011

London calling.... # 1

Det var lige før jeg hyperventilerede da jeg så priserne på flybilletter til London i marts/april... Det er helt vildt man kan komme til London og hjem igen for 75,- gode danske kroner. Oven i det kommer så godt nok et tillæg for baggage (£15,-) og et betalingsgebyr, det plejer vist at være 80,- pr. person.

I kan prøve her: Billige flybilletter

I skal holde øje med de afgange som dels er billige og også gerne dem hvor der står "Fri online check-in".

Jeg skal til London i løbet af foråret - men kan tidligst komme afsted i slutningen af April. Men det betyder jo ikke at jeg ikke kan slå et slag for at I bør tage afsted til disse vanvittige priser.
Jeg kommer tilbage senere med flere tips til en fantastisk London tur!

1.000 tanker fra den Langtidslykkelige